tirsdag den 31. januar 2012

Det fejlslagne universitets besøg

Hej allesammen! idag havde jeg planlagt at tage ud for at se mit universitet. Jeg stod derfor op i, nogenlunde, ordentligt tid og gik ned til sporvognen. Billetter til hele Murcia (2 zoner) koster 1,34 euro (ca 10 kr) og gælder i en time. På vejen kom jeg, selvfølgelig, til at stå af på den forkerte station og måtte derfor vente 25 minutter på den næste. Her fik jeg snakket med en ældre dame som meget gerne ville forklare mig om hvordan og hvorledes alt i verden hang sammen, så tiden fløj ikke ligefrem afsted. Efter at have hjulpet damen med at finde sit tog, ankom mit tog og jeg kunne fortsætte rejsen. Da jeg ankommer til stoppet, som er lige foran mit universitet, bliver jeg mødt af noget af et syn. Mit i et ørkenlandskab ligger der noget som mest af alt kunne beskrives som værende en blanding mellem et slot og en kirke. Det er vanvittigt flot og bruger da også noget tid på at tage billeder. Da jeg kommer ind på campus området, virker det hele en smule forvirrende, og jeg starter da også med at fare vild. Jeg får endelig forvildet mig hen til noget som kunne minde om en slags informations afdeling og får her forklaret dem min situation. De giver mig grundig instruks i hvordan jeg kommer hen til den internationale afdeling af universitetet, samt informerer mig om at det er et gammelt kloster og der derfor går nonner rundt over det hele. Udover dette, er der også "gemt" 2-3 kirker rundt inde i bygningen. Jeg forsøger at finde vej på egen hånd, men indser hurtigt at det er umuligt. Efter omkring en times vandring rundt, finder jeg endelig den rigtige afdeling. Problemet er nu bare at jeg har ramt den famøse "siesta" tid og de derfor har lukket de næste 5 timer, for igen at åbne kl 17.30. Da jeg ikke havde nogle intentioner om at sidde og vente så lang tid, tager jeg toget tilbage imod byen og tager til et udendørs "Outlet center". Herefter tager jeg i Lidl, hvor jeg til min store glæde fandt rugbrød! På turen hjem måtte trøjen af da temperaturen nu var på 22 grader i solen! Ekstra info: Man må ikke drikke vandet her... der er masser af klor i... så forstår jeg bedre at det smagte så meget af svømmehal!!! hahaha har drukket det i spandevis!! så nu må jeg købe 5L dunke hele tiden. Det skal man nok vænne sig til at gøre. Håber det ikke er alt for koldt i DK og at i alle har det godt!

Bliver godt til sommer!!!

Mit universitet




Inde på gangene
Haven i midten af uni
Vægstykke ved hovedtrapperne
Loftet over trappen
Da jeg fik drejet forkert stod jeg ligepludselig midt i en kirke!

Outlet center!




mandag den 30. januar 2012

Anden dag 2

Har leget turist hele dagen og prøvet at lære det hele lidt bedre at kende. Det kommer til at koste ca 20 euro for mig hver måned at få et kort til den sporvogn der kører rundt i byen. Jeg har fundet et muligt træningscenter og det ser også billigt ud. I morgen vil jeg tage ud til mit universitet og se hvad de har at sige til mig og om der eventuelt er nogle arrangementer for Erasmus studerende. Jeg har lige fået af vide at jeg fik 10 i min bachelor opgave som jeg afleverede i december, så jeg er super glad og det skal nok fejres en lille smule på tapas bar i aften! Jeg har stadig store problemer med at bestille kaffe, da hver en lille variation har sit eget navn. Selvom jeg indædt prøver at forklare dem hvad en almindelig kop, sort kaffe er, ender jeg altid op med en espresso. Det er dog for det meste en rigtig god kop kaffe, så der er aldrig klager fra min side. Det samme gælder iøvrigt for øl-størrelserne, som alle har hvert sit navn. Dette må være det første jeg skal igang med at "studere". Nedenfor er der en video med en lille rundvisning af værelset, samt billeder fra dagens opdagelser.
udsigt til skole fra mit vindue

Mayte bageren! haha


 Spanske grisebolcher!!!



 San Miguel Kirken
 Det ene universitet (ikke det jeg skal gå på)


Anden dag i Spaniens land!

Så kom dagen hvor det var på tide at købe lidt ind! på trods af både stipendium penge og massevis af lækre spanske restauranter, er det nemlig ikke helt godt i længden kun at spise ude. Jeg valgte det lokale supermarked "Marcadona", som udefra virkede lidt lille. Dette var dog langt fra tilfældet og jeg var meget overrasket over hvor mange forskellige varer de havde. Nu gik jagten ind på rugbrød og havregryn. jeg fandt noget Müsli som var meget billigt og som så lækkert ud. Nedenfor er der flere billeder af gode sager! Udbuddet af lækre, friske råvarer er fuldstændigt fantastisk og det hele er til en meget billig pris. Kassedamen lurede lynhurtigt at jeg ikke var indfødt, måske på grund af min albino-kulør eller accenten, og var meget sød til at hjælpe mig. Jeg blev i butikken et par minutter for at besvare spørgsmål om Danmark og prøve at overbevise dem om at det var minus grader og sne lige nu. Jeg har allerede nu luret at trafiklysene blot er retningslinjer og at man derfor bare kigger om der kommer biler før man går over vejen. Dette lyder farligt, men da det derfor tvinger spanierne til at være mere opmærksomme i trafikken, føler jeg at det gør dem til bedre bilister.
Vejret er stadig lækkert og vi skal derfor rundt og se byen og se om jeg kan få købt nogle nye sko. Håber det går godt hjemme i DK!

Udsigten fra mit vindue

 Den bygning jeg bor i

 For syg Beverly hills stemning :)


 Sporvogn der kører igennem hele byen (den jeg skal tage til universitetet)

 Supermarked billeder







søndag den 29. januar 2012

Første dag i Spanien!!!

Hej allesammen! så har jeg endelig fået spansk jord under mine fødder og kan nu komme igang med at nyde den spanske livsstil! Efter en fuldstændig problemfri flyvetur lander vi i Alicante, hvor Maytes veninde Ana står klar til at tage imod os. Her får vi et "crash kursus" i den spanske mentalitet (alt skal tages en smule mere roligt og husk at nyde livet). Jeg får at vide at på trods af at det er 20 grader varmere her end i Spanien, så er det ikke varmt nok til at have t shirt på.... hvilket selvfølgelig var en hentydning til at jeg nok skulle tage en trøje på. De sender os på bussen til Murcia, hvor vi tilbringer en time fyldt med utroligt smukt natur og bjerglandskaber. Da vi ankommer til Murcia bliver vi straks klar over at vi ikke rigtigt har styr på hvor præcis vi befinder os henne. Efter at febrilsk at have travet rundt i en time, giver vi op og ringer efter en taxa. Det er heldigvis billigt og taxa fyren giver os hans private telefon nummer og siger vi bare kan ringe til ham hvis der er noget vi vil have svar på. Det er helt vildt så åbne og flinke folk er hernede, tænker at det nok er på grund af palmerne og den dejlige sol. Jeg har mødt de 3 personer som jeg deler lejlighed med og de virker kanon søde. Der er ikke engang nogen dårlig stemning over vi slog dem ud af EM. De har allesammen forsikret mig om at jeg bare kan spørge eller ringe til dem hvis jeg har nogen problemer. Det er rart ikke at føle sig helt alene hernede. Her er der nogle billeder fra dagen og aftenen, håber i kan lide dem! knus og tanker til Danmark!