så er der internet i lejligheden igen. Idag var jeg så smart/uheldig at løbe ind i et fjernsyn der hang i klassen. Jeg skulle sådan tisse og bemærkede det næsten ikke. Det var selvfølgelig foran 50 elever som allesammen begyndte at råbe og grine. De blev dog hurtigt stille da de så at det begyndte at bløde relativt meget og herefter var der nogle der var så søde at før mig ned til de sygeplejersker der arbejder på universitet. Her fik de renset såret og udført en masse tests for at se hvordan jeg havde det. Er ikke svimmel eller noget, men kan godt mærke jeg har fået et ordentligt hug. Da jeg vendte tilbage til klassen begyndte alle at klappe og råbe "Viking-viking-viking" og jeg måtte stå foran hele klassen og fortælle hvad de havde gjort ved mig. Herefter er jeg vidst blevet lidt mere populær i klassen, da det virker som om alle gerne vil snakke med mig nu. Det skal jeg selvfølgelig udnytte så længe det varer og prøve at få nogle venner.
I morgen er der ikke timer, fordi kommunikation fagene holder en stor fest. Jeg har købt billet til at komme ind og fået udleveret et tørklæde som jeg skal have på. Håber det matcher med det store plaster jeg render rundt med i panden! Idag må jeg nok tage det lidt roligt, for at undgå at såret springer op. Jeg har allerede gjort det klart med mig selv, at dette lille uheld nok efterlader et permanent minde på min pande. Så kan jeg måske lære at holde øjnene åbne en anden gang.
Opdatering med hensyn til fag! Nu kører fagene bare og jeg afventer bare svar på godkendelsen af dem i Danmark. Det skulle gerne være i orden indenfor en måned, så jeg kan tage det lidt med ro lige nu.
Håber i har det kanon i snevejret derhjemme!
Et normalt klasseværelse på uni
Lige efter mit uheld
Såret vendt hjem fra krig









