Lørdag aften! som et bagholdsangreb (et af den gode slags) blev jeg inviteret med i byen af mine værelseskammerater. Efter at være kørt lidt rundt i Murcia for at samle de andre op, kørte vi ud til en lille landsby som lå et stykke væk. Det viste sig hurtigt at være den slags sted som kun lokale mennesker kender til. Som i kan se fra billederne, ligner restauranten udefra en slags bilmekaniker. Overalt på væggene hænger der moderne metalkunst og billeder af 70-80'er rockstjerner. Vi finder hurtigt et lille bord og venter på betjening. Til min store overraskelse er det ikke en tjener som kommer ned til vores bord, men derimod kokken. Man kunne hurtigt se på hans tøj, Partisaner-tørklæde om hovedet, alternativt tøjvalg, hipsterskæg og Ray-ban briller, at vi var ovre i den mere kreative kategori af personligheder. Han kom ned og sagde god aften, og spurgte os herefter om der var noget vi ikke kunne lide. Efter et fælles: nej, forlod han os igen, helt uden at efterlade menuer. Det var åbenbart ikke den slags sted hvor man gør sig den fejltagelse at lade gæsterne bestemme hvad de kunne tænke sig. Det viste sig hurtigt at dette var fordi menukortet på denne restaurant kun eksisterede i hovedet på kokken og mest af alt kunne beskrives som værende under konstant udvikling. Herefter kom en lille spansk dame hen til bordet, det viste sig så at være kokkens mor, og hun bar på en stor kande San Miguel øl. Herefter begyndte madretterne at ankomme. Det var nærmest sushi-lignene kreationer der fandt vej til vores bord og man fandt sig selv sidde og beundre hvert et stykke før det røg i munden. Det var uden tvivl det lækreste mad jeg har fået hernede og helt sikkert det mest unikke jeg har fået serveret i mit liv. Jeg prøvede så godt jeg kunne at følge med i samtalerne, men det er stadig ret svært når det er denne form for kollegialt, dagligdags-spansk. Dog har jeg ingen problemer så længe en person henvender sig til mig, da de der lige sætter tempoet lidt ned og holder sig på måtten med at bruge alt for mange slangudtryk. Restauranten emmede af god stemning og da den lukkede, fik vi lov til at komme ind i køkkenet og se kokken lave noget meget eksperimentelt mad. Hvis der er nogen der kender den spanske restaurant "El Bulli", er det i den dur. Det var fantastisk spændene at se på og uden tvivl en oplevelse der havde været umulig hvis jeg ikke havde været sammen med en flok indfødte.
Håber at billederne ikke er i for dårlig kvalitet. De er taget med min spanske telefon, da jeg selvfølgelig glemte mit kamera. Knus og tanker til Dinamarca! ps. Det sidste billede er fra en indkøbstur. Spanierne har åbenbart fundet på en løsning til det evigt eksisterende problem at børn lugter. Parfumer til børn! Der er både "Svampe-Bob" og "Barbie" varianter og ville uden tvivl skabe lidt af en debat hvis de blev indført på det danske marked.




Hrmf - jeg er altså lidt misundelig. Lyder som en fantastisk aften på den restaurant!!!
SvarSletHmm - BArbie parfume til Bel...kunne nok godt være handy en gang imellem.
Haha ja! håber i havde en kanon fødselsdag med bel!!! Ja det var helt sindsygt... en meget anderledes aften!
SvarSlet