Så er jeg kommet hjem fra en lille smut-tur til Barcelona med kæresten. I lørdags tog jeg toget fra Murcia kl "meget tidligt" og efter en 7 timers lang tur, ankom jeg til den smukke katalanske by. Det var en lækker togtur, da jeg havde glemt at købe billetten i god tid og derfor var tvunget til at købe, den noget dyrere, billet på første klasse. Det gik hurtigt op for mig at jeg havde pakket alt for varmt tøj i min kuffert, da vejret var helt perfekt med solskin. Jeg mødtes med Mayte, som var kommet med fly fra Danmark, på gaden "La Rambla" og derefter gik vi igang med at finde vores lejlighed. Vi havde valgt ikke at bo på hotel, men derimod en rigtig lejlighed. Det gik rimeligt smertefrit da jeg havde den menneskelige GPS, min smukke kæreste, med. Lejligheden var en 2 værelses i centrum af byen, med stort lækkert køkken. Første aften gik vi tur ved stranden og havnen, for bagefter at vende tilbage til lejligheden, hvor den stod på store bøffer og salat. På dag nummer to havde vi iført os "turist-kasketterne" og begav os tidligt afsted om morgenen, på jagt efter de imponerende bygninger og monumenter, som præger gadebilledet i byen. Om aftenen fandt vi en lækker lille restaurant, hvor vi nød en lækker omgang fisk og paella. Derefter tog vi videre på bar, for at få et par øl og nogle drinks. Den sidste dag tog så vi de seværdigheder vi manglede at krydse for vores liste og bagefter fandt vi et grønt område hvor vi kunne nyde de sidste timer sammen. Derefter stod den i mit tilfælde, på en 9.5 timers lang bustur tilbage til Murcia og direkte til time. For Maytes vedkommende ventede der hende en nat i lufthavnen og et tidligt morgenfly. Det var selvfølgelig svært at sige farvel igen, men det letter lidt på tingene at vi ved at jeg skal tilbringe hele påsken med hende i hendes landsby.
Hjemme igen var det tid til at fokusere på studiet. Da min lærer ikke havde fået tjekket sin mail i tide, havde jeg ikke rigtigt mulighed for at lære særligt meget op til onsdagens eksamen, da jeg ikke var helt klar over hvad vi skulle op i, og fordi jeg manglede stort set alle tekster og power points fra timerne. Derfor måtte jeg vente til i sidste øjeblik, dvs natten før, med at gennemgå pensum. Det gik udemærket til eksamen idag og jeg tror at jeg er bestået.
Her er en masse billeder fra turen til Barcelona! nogle af dem er nogle gengangere fra facebook, men der er også nogle nye iblandt.
Håber i allesammen har det ligeså godt som jeg har det her
PS. Signe jeg samler billeder af små søde hunde sammen, da jeg ser omkring en million små hunde med/uden tøj om dagen, og det er planen at smide alle billederne op på én gang.
Åbenbart meget traditionel katalansk sport. En form for menneskepyramide
Skønheden og Udyret
Det bliver ikke bedre end at sidde på en trappe i solen og lytte til lækker, spansk guitar
I en kæmpe park var der et sted man kunne leje robåde
Barcelonas triumf-bue
Udsigt over hele byen
Hvor ser det hyggeligt ud.. Smuk kæreste du har fundet dig bror! :-)
SvarSletJeg savner dig meget... Selvom vi skypede for 1 minut siden...
Glæder mig til at se alle hunde billederne! Nu har jeg jo fået en lille forsmag!
KRAM
Hej søde Mikkel
SvarSletHvor lyder det fornuftigt, I forstår da at nyde livet og tage de skønne stunder sammen, hvor er det bare nogle dejlige billeder og en rigtig flot, sød og dejlig kæreste, du har fået.
I dag ligner det som om, foråret er ved at nærme sig os.
Ha`det nu godt.
Knus fra Momse
Jeg husker stadig La Rambla som en stor oplevelse. Alle blomsterboderne og menneskerne og mimer. Og La Sagrada Familia som 'der hvor jeg tømte kameraet for film' - hvem der bare havde haft smarte telefoner eller digi cam dengang ;). Var i inde i Gaudis park? Jeg kan ikke huske om den også lå i Barcelona eller om vi måtte køre ud af byen, men synes den lå i Barcelona. Anyway - 'rambling on about memories' her...og jeg ville egentligt bare sige "fantastiske billeder". Håber det gik godt med eksamen. Jeg ville få total stress af at der ikke var 100% styr på pensum og lister og tider og fag etc. Men jeg er jo også sådan halv-autist ;).
SvarSletTillykke med fødselsdagen Mikkel!
SvarSletJeg tror ikke vi var i Gaudis park :) men er ikke sikker! det var en kanon tur! og ja, er super glad for min smukke kaereste! ;) haaber i alle har det godt. knus
SvarSlet